Gl. Wiffertsholm Gods
|
Historie
Gammel Wiffertsholm blev samlet af Axel Tønnesen Viffert, hvis slægt tidligt kom til Himmerland. Selv var han stærkt knyttet til Skåne, hvor han ejede herregårdene Skotterup,Mollerup og Axelvold. Under 1. Skånske Krig var han lensmand på Landskrona og blev ritmester ved Den Skånske Fane, men efter krigen vendte han altså tilbage til Himmerland og oprettede Viffertsholm i 1576. Han havde ingen sønner og datteren Margrethe arvede herregården. I hendes andet ægteskab med Jørgen Urne var der sønnen Axel, der arvede hende, men overlod Viffertsholm til sin søster Anne gift med Enevold Seefeld, hvis slægt havde gården til 1740. Den følgende ejer, herredsfoged Christen Thestrup, opførte en nu nedrevet bindingsværkshovedbygning, mens sønnen opførte avlsgården. Efter 3 generationer Thestrup overtoges gården af slægten Svanholm. I deres ejerperiode deltes herregården i Gammel og Ny Wiffertsholm, der i 1890'erne igen samledes, da kammerherre Jens Kraft Jacob Sophus Dinesen købte dem. Herregården er i privateje og er ikke åben for publikum. Det er dog muligt at se herregården fra vejen. Opført 1914-15 Arkitekt Jens Ingwersen Areal 777 ha |